Copyright © 2011 Celica Klub Danmark - Alle rettigheder forbeholdes
James Bond 007 - You Only Live Twice.
Toyota 2000GT blev først rigtig kendt i 1967 i forbindelse med at den medvirkede i James Bond filmen "You Only Live Twice". Cabriolet udgaven blev aldrig serieproduceret og faktisk blev der kun fremstillet 2 eksemplarer specielt til Bond filmen. Der blev ikke fremstillet kaleche til de to biler, men kun et overtræk bagved kabinen for at simulere en kaleche. Forinden havde man forsøgt at bygge de to eksemplarer som en targa version, hvor en del af taget var fjernet. Men pga. hovedpersonen Sean Connery's højde, gav det et middelmådigt resultat, da han ikke kunne sidde ordentligt i den ultra lave coupé version. Sean Connery ragede op over forruden, og sad elendigt i den meget lave bil. Derfor besluttede man at lave bilen helt uden tag, fjerne begge sideruder og ændre førersædet, så der blev bedre plads til skuespilleren. Det gav samlet set et væsentlig bedre resultat, og bilen blev herefter godkendt til brug i filmen.
Toyota 2000GT Cabriolet "Bond-modellen"
Toyota 2000GT Cabriolet.
Oprindeligt var det meningen at bilen skulle benyttes af Agent 007 selv. Men ændringer i manuskriptet betød, at bilen i stedet blev kørt af den japanske forbindelse Aki. Skuespilleren Akiko Wakabayashi havde ikke kørerkort, så alle scener hvor bilen skulle køre, blev indspillet med hjælp fra en stuntman og alle nærbilleder af den japanske skuespiller blev filmet mens bilen stod stille. Nedskæringer i filmens budget betød også at der oprindeligt var planlagt tre biljagter, men reelt blev kun en enkelt gennemført. Bilen var ikke udstyret med de kendte forsvars mekanismer som Bonds andre biler var i besiddelse af, men havde i stedet et TV/Radio & kommunikations system i bagagerummet.
Der blev fremstillet to biler til filmen. De blev begge solgt efter optagelserne var afsluttet. Den ene blev senere fundet på Hawaii og er efterfølgende blevet restaureret og udstillet i Toyota's hovedkvarter i Japan. Den anden blev omlakeret fra hvid til blå, og er sansynligvis blevet anvendt til hastighedstest i Ginza. Hvor bilen reelt er blevet af vides ikke, men den er muligvis blevet skrottet i starten af 1970'erne. Indtil flere 2000GT'ere er senere blev ombygget til replica modeller af James Bond udgaven, og en enkelt er endda blevet ombygget til targa udgaven som reelt aldrig blev anvendt. "Cars Of The Stars" museet fandt en skrottet 2000GT coupé hos en sydafrikansk autoophugger. Også denne bil var blevet ændret så den lignede filmudgaven. Bilen er efterfølgende blevet restaureret og er i dag udstillet på museet. Med den originale kommunikations enhed monteret i bilen, som oprindeligt blev anvendt i filmen.